Om Nadia

Nadia Lyduch

Mit navn er Nadia Lyduch. Jeg er 42 år og har det meste af mit liv beskæftiget mig med bevægelse og træning af både børn og voksne.

Jeg har fra barnsben dyrket badminton på eliteniveau og siden 1999, efter 1 års træneruddannelse på Danmarks Trænerskole i Aalborg, har mit hovederhverv været arbejdet som badmintontræner. Jeg har over årene trænet alt inden for ungdom og senior, ligesom jeg har arbejdet med bredde og elite i både klub- og forbundsregi.

Jeg har været med til over en lang periode at føre Greves seniorer fra en position i 2. division til toppen af den danske liga til sidst som cheftræner gennem 3 år kulminerende med det danske mesterskab for hold.
Jeg har startet og været ansvarlig træner for Greve Training Center, et internationalt badmintontræningscenter, i 10 år (2006- 2016). Her har jeg været så privilegeret at få lov til at arbejde med både danske og udenlandske spillere på allerhøjeste niveau. Dette arbejde har ført mig til store mesterskaber som EM og VM.
Min store viden om coaching af badmintonspillere har også medført, at jeg har oparbejdet en viden og erfaring inden for coaching generelt, som jeg har kunnet bruge og bruger i mit arbejde inden for andre områder.
Jeg er i perioden også blevet uddannet som Elitetræner af Badminton Danmark, som den første kvinde.
Men det har ikke været badminton det hele. Siden jeg var ganske ung har jeg interesseret mig for træning af krop og sind, og hvordan man gennem forskellig slags træning kan gøre kroppen stærkere og bedre stillet til at bevæge sig. Det har sideløbende resulteret i en række uddannelser inden for styrke-/fysisk og bevægelighedstræning.

De seneste par år har jeg brugt min store viden om bevægelse og læring til at udvikle forskellige projekter inden for netop dette område på skoler i Greve Kommune.
Senest har jeg taget en uddannelse i Børne Yoga og hjernetræning, konceptet Life Kinetik som er hjernetræning gennem fysiske øvelser. Det optager mig meget at optimere det enkelte menneskes muligheder for at udvikle sig. I øjeblikket arbejder jeg med forskellige projekter omkring netop hjernetræning og den effekt, det kan have på bl.a. skolebørn.

Jeg har gennem årene oparbejdet et solidt fundament inden for mange områder. Derfor vil jeg gerne dele min store viden med andre.

Priser

Som du kan se af nedenstående, er ikke alle priser fastsat. Dette fordi de kan variere i omfang og aftales derfor individuelt. Jeg kontaktes gerne, og du er altid velkommen til at få en pris på det, du kunne være interesseret i.

Alle priser er incl. moms.

 

 

BADMINTON

Klubbesøg:                      Aftales individuelt og afhænger af omfang og arbejdsopgaver

 

Specialtræning:                Aftales nærmere ved henvendelse og afhænger af tid    og sted

 

Specialprogrammer:         850 kr. pr. program (screening, udarbejdelse, gennemgang samt løbende vejledning)

 

Coaching:                        Aftales nærmere ved henvendelse og afhænger af tid og sted

 

STYRKETRÆNING

Styrkeprogram:                850 kr. pr. program (udarbejdelse, gennemgang samt løbende vejledning af 12 ugers program)

 

Fysisk træning:                Kontakt mig for nærmere aftale

 

 

ANDET

 

Børneyogaforløb:             Aftales nærmere afhængig af omfang

 

Hjernetræning:                Kontakt mig for nærmere aftale

 

Øjentræning:                   750kr (testning, gennemgang og udlevering af øjentræningskit)

 

Skoleprojekter:                Kontakt mig for nærmere aftale

 

Teambuilding:                  Kontakt mig for nærmere aftale